Jakob har af to omgange været på bygdetur i 4-5 dage, hvilket jo giver lidt mere at se til både hjemme og på hospitalet. Det har været lidt hårdt for ham med 20-30 patienter om dagen, hvilket er meget effektivt, men måske ikke levner den store plads til empati og optimal kommunikation i læge-patient forholdet. Det vil han selv skrive meget mere om, lige nu er han bare ved at forberede 2 billedserier i stedet…
Jeg har også været af sted på en 1-dagstur, og dels var det fedt endelig at komme ud og sejle og se det hele fra sø-siden, men det var også sjovt at prøve den del af arbejdet, selvom jeg var temmelig træt og brugt dagen efter, så jeg kan jo kun forestille mig, hvordan det er efter en uge!
Og selvom vi har været omkring, så mangler vi stadig nogle bygder, men da den eneste båd, hospitalet må bruge til planlagte transporter (certificeret = forsikret), står på land lige for tiden pga motorproblemer, så er der lidt stille på den front. Noget er allerede blevet klaret ved hjælp af rutebåden, men dens sejlplan passer desværre ikke lige altid ind i vores arbejdsplaner, og så bruger vi også ret meget tid på selve transporten frem for at se patienter.
Heldigvis kan jeg jo så fortælle, at det alligevel er lykkedes mig at se en del af distriktet – både fra luften og fra vandet! Jeg har nemlig været på 2 evakueringer, en med helikopter (det var så endnu et kryds på livets tjekliste!), og så en bådtur, som jeg lige er kommet hjem fra. Indtil videre er jeg ikke blevet skræmt af oplevelserne, tør af frygt for nemesis ikke skrive mere, og turen ud er jo uden patienter, så jeg har i dag været på alle tiders sejltur i vores skærgård til den fjernest beliggende bygd….. og med det vejr, vi har lige for tiden, så er det bare super-smukt! Det klør i os for at komme ud og sejle, men desværre skal vi enten betale vildt meget for en ”turisttur” eller inviteres.
Og ja, vejret for tiden er utroligt! Jakob synes det giver et lille stik hjertet ved tanken om varmen derhjemme, men det gør det ikke i mig! Langt, langt de fleste dage har vi skyfri himmel, det her fantastiske blå hav lige udenfor døren, havblik om aftenen, sol døgnet rundt (hvilket dog gør at vi vågner kl 4-5), små isfjelde der driver forbi, Disko-øen stående klart i horisonten (80 km væk), og så fjeldsiderne der dagligt ændrer udseende fordi sneen smelter i rekordfart og bevoksningen så småt er ed at komme frem…… Det er altså svært at slå – selv for København!
Og så var der jo lige de første og sidste ord i overskriften: vi har nemlig været ude i kajak 2 gange nu – og det er bare så fedt! Padle, padle – hov, der er lige et isfjeld! Padle, padle, padle – ups, der var lige en pukkelhval! Sådan kunne man godt opsummere vores første tur, der startede i lidt trist vejr, men hurtig blev meget interessant, da vi forfulgte en pukkelhval og endte med at være 4-5 m fra den! Det syntes den så også var lige tæt nok, så den gav lige et lille svip med halen og var såå tæt på at vælte vores guide – havde det været os, var vi nok væltet! Anden gang så vi godt nok ikke hvaler, men det var rigtigt godt vejr, og det var sammen med Ida og Martin, der lige har besøgt os! Der padlede vi lige forbi vinduet og vinkede til Emil, der blev passet af Helle og Frederik, vores naboer, der har lille Astrid på snart 1 år, og en kæmpe fan af Emil, der jo kan gå og alt muligt….
Så til de interesserede kan vi sige, at Emil har det rigtig, rigtig godt – han kan allerede charmere pigerne, i søndags sad han hos 3 teenage-piger (vi var til kaffemik) og fodrede dem med småkager! Bagefter legede han med sværd til farens lettelse….. Han er meget glad for vuggestuen, faktisk så går han hen til trappen om morgenen og siger ”baj, baj” til os, hvis vi er for langsomme til at komme af sted! Motorisk er han meget godt med, da han kravler rundt på klippesiden med de andre børn – og det gør ham også så dejligt træt om aftenen! Sprogligt er det store hit for tiden ”båd! båd!” og dem er der jo en hel del af, så det bliver sagt ganske tit - lidt suk! Ellers må yndlingsordet være ”narmik”, det betyder nej, og faktisk så må man sige nej dobbelt så meget, hvis man kan sige det på 2 sprog, så det gør han så også - meget suk! Men han siger ganske meget, det fandt vi ud af for et par uger siden, da vores naboer Inuti og Godmand lige hjalp med at ”oversætte” lidt…. det gjorde lidt ondt i moderens hjerte, at hun ikke helt forstod hendes lille dreng!
Men ganske kort sagt: den rigtig gode tid er begyndt heroppe med sejlture, kajakker , hvaler foran vinduet, besøgende, gode aftener med naboerne og travlhed på hospitalet…….
Pas godt på jer selv derhjemme
Maja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar