Åbnings replikken var :” jeg har haft ondt i mine hofter siden jeg blev voldtaget som 8 årig, nu er det blevet værre”. Og pludselig var det ikke længere bare en dag på kontoret. Jeg havde set patienten mange gange før i en af de butikker som vi tit kommer i og havde, lidt irriteret, tænkt at hun så da godt nok noget trist og fraværende ud, nu kom så forklaringen på det. Jeg blev vred og min første indskydelse var at tilbyde hende at finde voldtægtsmanden og personligt straffe ham, men det lykkes mig heldigvis at holde denne og andre uprofessionelle tanker inde i mig selv og spørge ind til hvad der var sket. Det var den sædvanlige historie om en fuld mand som med trusler og magt havde voldtaget hende. Han havde oven i købet, stukket en kanyle i låret på hende, bare for at understrege sin magt. Bagefter havde han sagt at han vil slå hende og hele hendes familie ihjel hvis hun sagde noget. Det var det med kanylen patienten igen var begyndt at tænke på, det gjorde nu ondt præcist der hvor han stak hende dengang for 20 år siden. Hun havde ikke kunne snakke med sin mor om det, for hun var altid fuld og hun turde derfor ikke fortælle hvad der var sket. Hun havde også svært ved at sige det til sin kæreste, for han havde også været udsat for misbrug, nogle gange sad de bare i sofaen og holdt om hinanden mens de græd uden at kunne snakke om det som de begge havde oplevet. Det gode var at hun trods alt var mor til 3 børn, havde et fast arbejde og hverken drak eller hørte stemmer. Men knækket, det er hun. Da jeg bagefter samtalen spurgte min tolk om han var ok, svarede han : ”ja - jeg har tolket for psykiatrierne i Nuuk, så jeg har lært nogle teknikker, men er du ok?” Det ved jeg ikke, det tror jeg. Misbrug fylder meget på grønland, det er en del af virkeligheden, og jeg kan ikke gøre andet end at lytte og gribe ind hvis der er noget som kræver indgriben, som selvmordstanker. Kommunen har en del tilbud om samtaler, så der er heldigvis et sted at sende patienterne hen. Som Maja skrev sidst, så har stort set alle psykiatriske patienter været udsat for misbrug, der er derfor tolken kunne tage det mere roligt end mig, for ham har samtale om misbrug været dagligdagen.
Så det er nogle gange tungt at arbejde på grønland, men vi er meget glade for det og det grønlandske hverdag handler bestem ikke kun om vold, druk og misbrug. De fleste lever et roligt liv med familie og venner, som læger støder man bare oftere ind i et samfunds mørkere sider.
Men som læge kommer man også ud at flyve med helikopter- og det er skæg! En tidlig lørdag morgen skulle jeg til den lille bygd Niaqonaarsuk for at hente en 8-årig dreng som havde brækket sin underarm. Solen var lige stået op, luften var kold og klar og nedenunder os lå det tilfrosne hav og små is-klædte øer badet i dages første lys. Jeg havde meget svært ved ikke at føle mig meget vigtigt da jeg steg ud af helikopteren med stetoskopet og morfinen klar til brug! – Men jeg måtte hurtigt erkende, at min tilstedeværelse nok nærmest var overflødig Drengen lå på en hundeslæde pakket ind i alverdens skin og tæpper. Armen så meget brækket ud, men han var helt rolig og havde ikke længere smerter, så der var ikke andet at gøre end at komme tilbage til Aasiaat for at rykke arme på plads, tage røntgen og lægge en gips. Jeg tror ikke, at jeg gjorde det bedste indtryk på piloten. Jeg var meget træt, da jeg havde haft meget svært ved at falde i søvn fordi jeg glædede mig til turen og da jeg endelig kom op i maskinen var jeg så optaget af den foranstående flyvetur at jeg fumlede ganske voldsomt med sikkerhedsbæltet og fik sat headsættet omvendt på. Det blev ikke bedre af at jeg ikke kunne huske navnet på den bygd vi skulle ud til og heller ikke præcist vidste, hvor i bygden vi skulle lande. Der er plads til forbedring!
Maja er endelig ved at blive en god husmor! Hun sidder mange aftner og syr ting i sælskind. Skinnet et dog ikke købt hos en fanger som selv har skudt dyret og forarbejdet skinnet, nææ det er købt i jysk sengetøjslager!
Forsat god weekend fra de nu næsten raske Emil, Maja og Jakob
Ingen kommentarer:
Send en kommentar