Kan man løbe i Aasiaat?

Hej alle sammen

Ja, nu har vi været på Grønland i over en uge – og tiden er som sædvanlig gået vildt hurtigt men også meget langsomt……. det er svært at forstå, at det kun er 8 dage siden vi tog til Kastrup Lufthavn tidligt om morgenen og fløj til Grønland! Ikke en tur helt uden problemer, men vi tog det alle 3 i stiv arm, og på trods af træthed og 4 timers xtra ventetid i Kastrup (heldigvis da!), så var der kun få helt store skrigeture – og det var de 2 forældre meget glade for (og det var de andre passagerer sikkert også!)

Nu sidder jeg så i Aasiaat, hvor vores tilværelse allerede har taget form. Her er jo meget anderledes, og så alligevel også så velkendt på en eller anden måde. Her er utroligt smukt med skyfri himmel, sne og farverige huse på en slags klippeskråning ud til fjorden. Selvom vi de fleste dage har haft omkring -20, så føles det ikke helt så koldt, og det smukke vejr råder så absolut bod på kulden! Emil tager også kulden flot, selvom det er et kæmpe udstyrsstykke, når han skal være udenfor i lidt længere tid. Byen er også større end jeg havde forestillet mig; her bor ca 3500 mennesker, og byen er meget lang, nærmest langs 3-4 parallelle veje lige ned til vandet, der er næsten helt frosset til! Om sommeren er der nogle gange hvaler helt tæt på kysten (sidste år var der en flok lige ved hospitalet), og i forgårs kunne de se nogle finhvaler lidt længere ude i fjorden, hvor man på en klar dag kan se helt over til Disko-øen.

På hospitalet er vi 5 læger, hvoraf de 2 er fastansatte og har været det i en del år, hvilket jo giver en god kontinuitet i arbejdsgangen. De kan faktisk ret meget tilsammen: lidt ultralyd, EKKO (ultralyd af hjertet), gastroskopier (kikkertundersøgelse af mavesækken), kejsersnit, mindre abdominal kirurgi og anæstesi til husbehov – og så derudover intern medicin, da de er praktiserende læger for hele Aasiaat og de 7 bygder, som hospitalet dækker, hvilket er ca 5000 mennesker i alt. Det er således en ret bred vifte af problemstillinger som vi skal kunne (eller prøve at) håndtere. Generelt er det jo ikke det helt store akutte, men i den uge vi har været her, har der da været 2 evakueringer til Nuuk og 2 dødsfald, så nogle gange skal det gå hurtigt. Jakob og jeg sidder i ambulatoriet (hvor vi er sådan lidt udvidede praktiserende læger), hver onsdag er der operationsdag/skadestuedag, hvor der laves små-operationer, aborter og andre undersøgelser såsom skopier/EKKO m.m., og så har vi jo også vagt (tilsammen ca hver anden dag) hvor vi går stuegang på de 12 indlagte patienter , modtager opkald fra bygderne og ser på de akutte patienter, der nu engang dukker op.

Ja, så livet er gået i fuld gang, og vi er allerede ved at blive meget lokale: Emil siger ”baj baj” som farvel, og vi taler længe og indgående om vejret, og så var jeg del af en meget interessant samtale, der startede med ”…og så var der salat i Pisifik (=lokale brugs) i går!” ”nej, var der salat, æv!” ”ja, men altså iceberg, og agurker – og jeg købte én selvom jeg egentlig slet ikke rigtig bryder mig om agurker” ”ja, og der var også smør” ”ja, men det var kun kærgården!” ”æv, æv – og vi købte slet ikke ind i går!” Så som I nok kan gætte, styrtede Jakob og jeg hen i Pisisfik med Emil, men der var ikke noget salat tilbage, der var faktisk kun agurker, nogle få bakker champignon (40 kr pr bakke) og forårsløg, der egentlig mere var til efterår! Der er heller ikke flere løg, kun kartofler og æbler fra Chile, der ikke ser en dag ældre ud på den uge vi har været her….. Det er jo en skam, at vi slet, slet ikke har været rutinerede udi den lokale indkøbs-kunst, for der bliver jo fløjet lidt forskellige varer ind med ”post”flyet, og vi har slet ikke hamstret løg, yoghurt eller andre forskellige delikatesser, som der har været lidt af….. vi har i hvert fald lidt svært ved at få vores 6 om dagen, og opskrifter med æbler og kartofler modtages gerne til weekenden, når resterne er spist op! Det er ikke helt så slemt som det lyder, men her er da ved at være lavvande, fx er de løbet tør for mælke-erstatning, så sundhedsplejersken har talt med butikken, der har lovet at få sendt noget herop!

Men en del af grunden til de lidt mangelfulde indkøbsmuligheder er det onde redderi Royal Arctic Line, som er ansvarlig for vores noget kedelige tøjstil og kolde lår! Eller for at begynde med starten, så sendte vi jo 10 flyttekasser herop i januar, primært med vandreudstyr, men også med legetøj til Emil og så næsten al Emils tøj samt noget af vores eget tøj inkl. overtræksbukser. Hvad vi ikke vidste var, at det var et forsøg for første gang nogensinde med sejlads på denne årstid, som redderiet har indvilget i på foranledning af butikkerne dels i Aasiaat men også i Ilulisat og måske andre kystbyer. Problemet er bare, at det er den hårdeste vinter i 15 år her på Grønland, så skibet kan ikke komme forbi Sisimiut pga. pakisen, så i første omgang vendte skibet om, og nu skal det så forsøge igen i weekenden, men de har nærmest allerede opgivet ifølge hjemmesiden! Vi klarer os jo nok, selvom det var ret koldt her i weekenden i mere end -20 grader uden overtræksbukser, men vi har næsten ikke noget tøj med, og Emil slet ikke! Heldigvis har vi arvet noget tøj og legetøj fra Albert (Tina og Jakobs søn, 6 mdr. ældre end Emil), men det meste er lidt småt til Emils tykke mave……. Så ja, RAL er onde – eller de kunne da godt have skrevet, at det var et forsøg at sejle herop, for så havde vi jo nok pakket lidt anderledes!!!!!

Og kan man løbe i Aasiaat? Ja, det kan man faktisk godt, selvom det er lidt koldt –eller som Jakob har erfaret, det er bedst med 2 par underbukser, hvis man ønsker flere børn!! Der er jo faktisk et Midnight Sun Marathon i slutningen af juni måned, som vi gerne vil løbe. Vi kan løbe ud til lufthavnen og tilbage med lidt variation og få 8-12 km, så et maraton er 4 gange frem og tilbage, og der er faktisk ret kuperet, så jeg føler mig bestemt ikke i god form…… og det hjælper jo heller ikke, at mine øjenvipper får is på og min hue er helt hvid pga. frossen sved! I dag var faktisk ok, for det har været ret mildt – næsten varmt med -7 grader – men i fredags var det næsten for koldt for mig med -24 grader! Jeg følte mig i hvert fad ret smadret og ussel og kold……

Men det var alt for nu, jeg tror, jeg vil prøve KNRs udvalg i fjernsynet - en skøn blanding af (primært) DR (selvfølgelig X-factor, dog ofte om lørdagen!), TV2 og mystiske grønlandske reklamer og synkroniserede programmer.

Knus og kærlige tanker Maja