Emil fortæller

Hej alle sammen hjemme i Danmark.

Min far og mor synes, at jeg skulle fortælle lidt om min hverdag her i Aasiaat – så mine bedsteforældre ikke er så bekymrede! Jeg har det nemlig rigtig godt….

Ligesom derhjemme vågner jeg kl. 6 om morgenen, jeg er altid meget sulten, og mine forældre laver altid havregrøden så langsomt, så jeg kan godt blive lidt hysterisk og kaste skeen ned i maden – men så er jeg også i rigtigt godt humør bagefter!

Kl. 7.30 ta’r vi hen i Vava, som min vuggestue hedder - det betyder hund. Desværre skal jeg først have rigtig meget tøj på, og det gider jeg bare ikke, og så kan mine forældre godt komme til at hæve stemmen lidt! Jeg vil hellere kravle op og ned af trappen og se på alle billederne af min familie, som far og mor har hængt op, og som vi siger godmorgen til hver dag. Jeg kan nok bedst lide de billeder, hvor jeg selv er med, men det er næsten også dem alle sammen.

Henne i Vava går jeg på mellemste stue, mine forældre kan ikke huske hvad den hedder på grønlandsk, for det er et meget langt ord! Men det er også lige meget, for jeg kan godt lide at være der. Vi danser og synger og jeg kravler på stolene og flytter rundt på dem. Vi potte-træner også og spiser grønlandsk mad, som jeg godt kan lide – fik 3 portioner i dag! Når vi sover har vi hver vores lille seng, som de pakker ud på stuen, og så bliver vi nusset i søvn – det er dejligt, men jeg sover kun 1-1½ time til middag, for jeg vil jo ikke så gerne gå glip af noget! De taler grønlandsk til mig, og jeg siger allerede nogle få ord (”baj baj” og ”amma”).Når jeg så er blevet rigtig træt, kommer min far eller mor og henter mig kl. 16, og så skal jeg have al tøjet på igen og hjem – men det er nu også ok, især fordi jeg ser så sej ud med solbriller på! Og fordi jeg endelig har lært at løfte mine tunge støvler højt nok til at gå rundt med dem, men helst kun indenfor, for sne er bare for mærkeligt…..

Nogle gange køber vi ind på vejen hjem, så skal vi i Pisiffik – der er nu ikke så meget at købe, så jeg forstår ikke at min far og mor gider! Ellers går vi bare lige hjem, for det er så koldt, at jeg ikke rigtig kan lide at være ude, det bider i kinderne og i næsen, når jeg trækker vejret. Det er en skam, for jeg kan godt lide at køre på slæde og se mine forældre bakse rundt med mig, mens jeg bare læner mig tilbage og nyder udsigten.

Derhjemme har vi en dejlig lejlighed fyldt med trapper, som jeg kravler op og ned på, mens jeg griner over det hele og siger ”hej hej”. Jeg har også min egen skuffe med tallerkener og bestik, og jeg har altid mindst én gaffel i hånden, når jeg går rundt og fordeler mine ting i lejligheden - min mor har vist ikke helt forstået, at det er med vilje, for hun lægger altid tingene tilbage. Og ellers så spiser jeg, helt utroligt meget for tiden, og resterne sørger jeg for at smuldre, min far siger, at jeg ligesom de gamle grækere er ved at forstå konceptet med atomer – den udelelige kerne i alting, men det har han vist misforstået, jeg vil bare gerne ha’ mad ud over det hele…….

Jeg har også et badekar her, og jeg elsker at være i bad og hælde vand op i vandkanden og tømme den igen. Heldigvis har vi et meget fint badeværelse, der lige er sat i stand og er kæmpestort! Men jeg må ikke gå derind alene, for jeg har allerede tabt min fars aftershave på gulvet, så den gik i 1000 stykker, og der lugtede meget, meget godt derude i flere dage bagefter. Jeg tror min far blev lidt irriteret! Vi børster også tænder flere gange om dagen, både derhjemme om morgen og aftenen og til middag i Vava, men det har jeg vist også brug for, siger min mor, for jeg har fået 2 nye, flotte kindtænder. Og når jeg skal i seng, kommer jeg ind på mit værelse og sover i min egen seng, så jeg kan være frisk og veloplagt til en ny dag igen.

Mange hilsner Emilii